Enø Camping

Campingferie med hund..

Hunden er en stor del af familien og derfor er jeres hun selvfølgelig også meget velkommen hos os.

Hunde skal føres i snor når I færdes på Campingpladsen og må ikke være til gene for andre gæster.

Der hænger høm høm poser ved informationen og ved den store servicebygning midt på pladsen.

Vores dejlige strand er Blå-flag strand. Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal hunde være i snor fra 1/4 – 30/9 og hunde er desværre ikke tilladt på stranden de første 200 meter. Vil I bade med hunden i dette tidsrum, så benyt en af de andre strande eller gå forbi den sidste redningskrans mod spidsen af Enø. Her må hunde bade året rundt.

Er I til lange gåture, – kan vi klart anbefale at gå en tur langs kysten ud mod Enø overdrev, – følg stranden så langt I kan, benyt så trappen ved det sidste sommerhus, så er I på klinten der fører jer ud til parkeringspladsen hvor overdrevet begynder.

Turen er virkelig smuk, – masser af frisk luft og højt til loftet.

Enø overdrev er klassificeret som natura 2000 område og er derfor lukket for offentligheden i fuglenes yngleperiode 1/4–15/7.

Hunde må desværre ikke medtages på selve overdrevet fra 16/7-1/11 pga. græssende dyr.

Trænger jeres hund til et dejligt varmt bad efter den lang gåtur, så har vi etableret et hundebad ved den store servicebygning midt på pladsen.

I vores udlejningsenheder: Hytter, Campingvogne og Glampingtelt, – byder vi naturligvis allergi-venlige hunde velkommen.

Kontakt os endelig hvis I ønsker yderligere informationer.

IMG_4916
IMG_8190 2
default
iStock-1271342936

Karrebæksminde byder på oplevelser til livsnydere – hvad enten I er til gastronomi, shopping eller afslapning i noget af Danmarks flotteste natur. Campingpladsens placering midt i denne ferieperle bringer livsglæde og dejlige oplevelser til dem som søger det.

Receptionen har åbent mellem kl. 9 og 13 samt kl. 15 og 17

Luk menu