Enø Camping

Pladsoplysninger

Velkommen til Enø Camping..

Vi åbner for sæson 2025, 28. Marts og lukker ned igen 28. September.

Campingpladsen ligger i naturskønne Karrebæksminde på Enø siden.

Campingpladsen er en hyggelig mellemstor plads med 257 strømpladser. Alle vores el standere er med 10A til hvert udtag, man kan derfor ikke lade El-biler på pladsen, men på den store parkeringsplads lige udenfor Campingpladsen er opsat ladestandere fra Clever.

Vi har også et grønt område til Teltcampister, her er der også mulighed for at få adgang til strøm hvis man ønsker det.

Lige ved siden af teltpladsen ligger vores fælleshus/tv-stue, – her er borde og stole som frit kan benyttes hvis man ankommer med telt. Det er også her vi har TV og Playstation, hvis man ønsker lidt underholdning.

Ankommer I uden campingvogn eller telt, har vi 4 campingvogne, et Glampingtelt og 5 hytter til udlejning. Alle udlejningsenheder er udstyret med komplet køkken-udstyr, køleskab mm. (se oplysninger under fanen: udlejning)

Vi har handicaprum, familierum, toiletter, baderum og bad & toiletter til de små. Desuden har vi et hunde-bad så I kan få vasket jeres fire benede ven efter en dejlig gåtur ved stranden. I den store servicebygning finder I også vores nye køkken som er renoveret i 2024. Her er ovne, mikroovne, gasblus og køkkenvaske. Det er også ved den store servicebygning at i finder vores udekøkken. ”Her kan konen sidde i baren og nyde et dejligt glas rosé imens manden griller lækre bøffer på den store gasgrill eller snupper opvasken”.

Ved den lille servicebygning har I også mulighed for at vaske op og i denne bygning finder I også børne- toilet og bad, alm toiletter, baderum og familierum.

Vores servicebygninger er løbende renoveret.

I begge servicebygninger er desuden vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.

Vi tilbyder gratis Wi-Fi på campingpladsen. Dog må man som gæst påregne, at træer og bygninger er forhindringer for et godt Wi-Fi signal. Ofte vil man som gæst opleve at signalet fungerer bedre uden for campingvognen end indenfor. Campingvogne og biler vil med deres isolering og øvrige materiale ”skygge” for signalet, alle disse forhold er dynamiske, og derfor vil man typisk opleve, at signalet kan variere over dagen.
Wi-Fi koden: ec – efterfulgt af dit pladsnummer.

Vi driver pladsen med et lille fast team og vi står naturligvis altid til rådighed hvis I skulle have spørgsmål eller få brug for gode fif til oplevelser i området.

Vi glæder os til at byde jer velkommen

IMG_3916
IMG_6552
DJI_0108
IMG_1463
FullSizeRender 7

Et sjovt sted for voksne og

Receptionen har åbent mellem kl. 9 og 13 samt kl. 15 og 17

Luk menu