Enø Camping

Skovtårnet ved Camp Adventure er en oplevelse i absolut særklasse. Tårnets øverste platform befinder sig 135 meter over havets overflade og er dermed det højest tilgængelige punkt på Sjælland.

Bonbonland -Martin Iphone-1200px
BonBon-Land er kendt af børn og barnlige sjæle i hele landet, og det er med god grund! De omkring 60 forlystelser har haft adresse i Holme-Olstrup på Sydsjælland i mere end 27 år og er dermed en del af manges barndomsminder!
Holmegaard Værk for sans og samling – Nordens levende museum for glas, keramik og design ved Næstved

Det smukke rokokoslot Gavnø, på Sydsjælland, byder på en eventyrlig oplevelse for alle. Besøg ikke bare slottet, men også parken, kirken, bryggeriet og Go Fly banerne.

Møns Klint er et meget populært udflugtsmål, og man forstår godt hvorfor! De smukke hvide klinter, der rejser sig over havet, er nemlig noget helt særligt – og ikke bare i dansk målestok, men også i international.

På Sydsjælland tårner Stevns Klint sig 41 meter op over havets overflade og er ubetinget områdets turistmæssige fyrtårn. I klinten ses tydelige lag af fiskeler, der fortæller om en af de værste katastrofer i Jordens historie.

I allerforreste frontlinje lå Stevnsfortet – Danmarks og NATOs hemmelige brik i forsvaret under Den Kolde Krig. En historie som du måske husker, men ikke kender! Besøg Koldkrigsmuseet på Sydsjælland.

Lej en Kano og snup en dejlig tur på Susåen, der er Danmarks femte største å og Sjællands mest vandrige åsystem, har sit udspring syd for Rønnede og snor sig forbi Herlufsholm Kostskole og igennem Næstved, inden den løber ud i Karrebæksminde Bugt. Åen er hjem for mange specielle planter og dyr.

Kun et stenkast fra campingpladsen finder du M/S Friheden. En romantisk picnic for to eller en hyggelig dag med familien? Rundfart Friheden danner den perfekte ramme for en hyggelig og minderig dag. Det er tilladt at medbringe egen mad ombord, og drikkevarer kan købes på båden. M/S Friheden sejler imellem Næstved, Gavnø Slot Karrebæksminde (Enø). 

Indenfor 5 minutters kørsel har du Næstved Golfbane, – en af landets smukkest beliggende med udsigt over Karrebæk Fjord. Efter de udfordrende 18 huller kan du nyde udsigten i Restaurant Fjord og få stillet tørst og sult. Fortsætter du 15 minutter længere, finder du Sydsjællands golfklub der også er en rigtig dejlig bane.

IMG_4742

Har du cyklen med..

Nyd det unikke landskab fra cykelsadlen, mærk vinden i kinderne og naturens herlige dufte. På kun 8 km kan du nå Enø rundt – en fantastisk smuk tur med højt til “loftet”, – har du først været turen rundt en gang kommer du tilbage.. Vil du cykle lidt længere, tag da den smukke tur til Kristiansholms plantage. Terrænet er kuperet og fungere både som en hyggetur med familien og en sjov tur på mountainbike

Lige udenfor campingpladsen findes der mange forskellige aktiviteter for både store og små, bl.a. minigolf, banen har 18 huller, der er rig mulighed for en god familiedyst. Ydermere er der i sommerperioden Tivoli, Cirkus, Kræmmermarkeder, Kapsejlads, musikunderholdning. Du har også mulighed for at leje SUP boards, Jack-pot joller, havkajakker eller en “Picnic båd”.

Links til forskellige aktiviteter og seværdigheder

Brug for afslapning?

Gå til vores online booking - ring på +45 55 44 25 08 hvis du har nogle spørgsmål.
Luk menu